MINDFULNESS OG VEJRTRÆKNING

Mindfulness handler om bevidst nærvær, hvilket vil sige, at du er til stede i nuet med en ikke-dømmende tilstedeværelse. Mindfulness tilbyder teknikker, der gør dig mere nærværende, og giver dig bl.a. mulighed for at skrue ned på dine bekymringstanker og dit stressniveau. Dette er ikke kun afgørende, hvis du har stress, men også nødvendigt for at kunne være en god leder på arbejdspladsen eller være nærværende over for din familie og venner.

Overordnet set handler det om, at du nyder, hvad du laver og ikke er optaget af, hvad der skal ske i morgen eller hvad der foregik i går. At du ligeledes ikke evaluerer din oplevelse, men bare er i den.

 

En måde at træne mindfulness på er igennem vejrtrækningsøvelser, hvilket er simpelt og effektivt. At trække vejret ned i maven giver mulighed for at mærke efter, reducere stressniveauet og være mere nærværende. En stresset krop er på vagt og er derfor ofte fraværende i samtaler, hvor der lagt en facade på.

 

Træk vejret ind

- mave går ud

Pust ud

- maven går ind

DAVID GRAAE  •  Gravensgade 15, 1 sal  •  9000 Aalborg  •  Tlf. +45 27 84 62 51  •  E-mail: info@davidgraae.dk