Personlighedstests, typeindikatorer og styrketests er gode værktøjer til at arbejde med ift. selvudvikling, forbedring af samarbejdsevner samt til håndtering af konflikter og arbejdsmæssige belastninger. Det centrale er, at tests ikke bruges til at sætte sig selv eller andre i en bås, men til at blive opmærksom på egne og andres styrker og bliver bedre til at tackle egne og andres udfordringer.
Afhængig af hvilken kontekst eller hvilke udfordringer, du eller jeres virksomhed står overfor, er der forskellige tests, der bør bruges. Jeg anvender tre følgende former, som supplerer hinanden godt og dækker forskellige fokusområder:
NEO PI-R Personlighedstest:
Denne test er en grundig personlighedstest, som ofte anvendes til lederudvikling. Den er mere præcis og dybdegående end de forskellige MBTI, JTI og DISC-profiler, men kræver også, at du arbejder mere med den.
NEO PI-R bygger på trækteori og fem-faktor-modellen og giver et overblik over dine 30 personlighedstræk, og hvordan de påvirker dine styrker og udfordringer i hverdagen. Efterfølgende sætter vi fokus på din unikke trækkombination og laver en handlingsplan ift. din målsætning.
VIA character strength (karakterstyrker) test:
Denne test sætter fokus på dine top 5-karakterstyrker og anvendes til at sætte fokus på din psykologiske robusthed og håndtering af stress. Den er let at anvende og omsætte til daglig praksis og kan anvendes både individuelt og i teams til at se på sammenhængen mellem styrker og arbejdsopgaver. Testen kan tages både på nettet og ved brug af styrkebaserede kort. Jeg anbefaler ofte kombinationen, da det giver det bedste resultat.
Diversity Icebreaker:
Denne test hjælper med at forstå forskellighed, så isen bliver brudt. Den kan anvendes på en enkel og positiv måde og er god til teamsamarbejde og i større afdelinger, hvor belyser, hvordan jeres forskellige præferencer anvendes bedst muligt ift. kerneopgaven. Testen sætter fokus på at øge udbyttet af hinandens forskelligheder fremfor det fører til konfliktoptrapning og modstand.
PSYKOLOG DAVID GRAAE • Annebergvej 56, stuen • 9000 Aalborg
Tlf. +45 27 84 62 51 • E-mail: info@davidgraae.dk